Paper Piecing kursus-dag

Lørdag d. 27. September 2025

Her kommer det næste kursus i Paper Piecing syet på maskine
med Pernille Croff.

Vi fortsætter med at øve denne teknik, så vi lige om lidt er blevet de nye danske indendørs-mestre i paper piecing ;o)

Kurset er både for begyndere og øvede – så du behøver ikke at have været med på kurset i foråret for at deltage.

Så kom bare – det er super hyggeligt!

Paper Piecing eller Foundation Paper Piecing (FPP) som det også kaldes, er en sy-teknik, hvor man syr stofstykker direkte på et tyndt stykke papir, som laver “fundamentet” for ens mønster. Det er en metode, som gør det muligt at sy meget præcise former, vinkler og små detaljer, som ellers kan være svære at få nøjagtige. 

Og i øvrigt også en rigtig god mulighed for at få brugt nogle af resterne, der bare ligger og keder sig i gemmerne.

Medbringebrev med nærmere information om selve kurset, samt hvad du evt. måtte have brug for, kommer lidt senere – så hold øje med mailen.


Tilmelding

Send en SMS til Aase (se telf. nr. i mailen)

Her skal du oplyse både for- og efternavn

Sidste frist for tilmelding er: d. 21/9


Pris & betaling:

Ved tilmeldingen skal du samtidig indbetale 50 kr.på foreningens konto:
5365 0247100

eller medbringe 50 kr. kontant på kursusdagen og afregne med kassereren.


Kursusdagen:

Dagen starter kl. 9:30

Hvor vi morgenhygger med kaffe/te og et stykke morgenbrød.
Frokost: Medbring selv madpakke og drikkelse.

Det er dog også muligt at købe frokost i cafeen på Lundebjerggård.
(Det kan være en ostemad el. dagens ret)

Vi får også eftermiddagskaffe/te med lidt kage/sødt til.

Vi slutter kl. 15:30

Obs. Har du i øvrigt mulighed for at bage lidt til eftermiddagskaffen, så giv endelig besked til Aase ved tilmeldingen.


HUSK alt dit sygrej og din symaskine :o)

Velmødt 

Bestyrelsen

OBS
På medlemsbetalte kursusdage, med eksterne undervisere, vil det af hensyn til underviseren, og de betalende deltagere, ikke være muligt samtidig at møde op og hyggesy på egne projekter.
Kom i stedet meget gerne og sy sammen med andre på UFO-dage, som i øvrigt er helt gratis at deltage i og rigtig hyggeligt.